KLAGEMULIGHEDER

Hvis en klient ønsker at klage over den sundhedsfaglige behandling, skal klagen indbringes til Styrelsen for Patientklager. Klager kan også fremsættes for Psykolognævnet, som er tilsynsmyndighed for autoriserede psykologer, og som vurderer, om en psykolog har udført sit arbejde med omhu, samvittighedsfuldhed og uhildethed, jf. Lov om psykologer. Såfremt en klient ønsker at klage over forhold vedrørende praksisoverenskomsten (POK/behandling under sygesikringen/med læge henvisning), kan klienten henvende sig direkte til den region, hvor psykologen har sin praksis. Klagen behandles i det regionale samarbejdsudvalg. Sagens parter kan anke afgørelsen til Landssamarbejdsudvalget. Psykologen medvirker aktivt til udredning af klagesager. I forbindelse med en klagesag er psykologen forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle forhold vedrørende klagen til regionernes samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget. Psykologen iværksætter handlinger til forbedringer af kvaliteten på baggrund heraf, hvis det er relevant.

LINKS:
Dansk Psykolog Forening: https://www.dp.dk/radgivning/psykologen-loven/klager/

Lov om psykologer (Psykolognævnet): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/52

Styrelsen for patientklager: https://stpk.dk/?sc_itemid={AFCB3EFC-FA45-4C30-B743-DDC5F80BA4FC}

Overenskomst om psykologhjælp af 29. august 2019: file:///C:/Users/Jette%20Wied/Downloads/3f2fed4-61.pdf

ERSTATNINGSSAGER

Hvis en psykolog bliver bekendt med skader, der antages at kunne give ret til erstatning, har psykologen pligt til at informere klienten herom samt at bistå med en eventuel anmeldelse til Patienterstatningen.

LINKS: Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 23 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/995